Pædagogik


Når et barn eller en ung flytter ind på Orøstrand, er vores første væsentlige opgave, at lære barnet at kende og finde ud af, hvordan barnet oplever verden omkring sig. Endvidere hvordan barnet reagerer på sine omgivelser og i samspillet med de andre børn og voksne.

Når vi efter den første tid har lært hinanden bedre at kende, kan vi efterhånden danne et indtryk af, hvordan vi bedst møder, hjælper og støtter barnet. Vi skal hele tiden vurdere, om det vi gør, virker og skaber positiv forandring. Sker det ikke, skal vi tilpasse vores tilgang, men dog samtidig have tålmodighed, da den udvikling barnet skal igennem, ofte tager tid.

Vores pædagogiske og behandlingsmæssige praksis er opbygget gennem over 100 års erfaring med børn og unge på Orøstrand og med de virkemidler som ligger i vores socialpædagogiske DNA sammen med en stadig udvikling og opdatering af vores tilgange og pædagogiske metoder.

Pædagogisk er vi inspireret af den systemiske og den narrative tilgang. Vi anerkender, at børnene/de unge, både før og nu,  er en del af forskellige sociale sammenhænge (systemer), og at alle disse har indflydelse på barnet og dets adfærd.

Målet med vores pædagogiske arbejde er altid, at barnet og familien, gennem et anbringelsesforløb på Orøstrand, oplever den positive forandring, der er udgangpunktet for at barnet på sigt kan flytte hjem til sin familie igen. Hele vores tilgang og de metoder, vi bruger, bygger på dette mål.

Struktur

Da barnets liv og hverdagen ofte kan opleves kaotisk, konfliktfyldt og derfor angstfuldt, er rammen for hverdagen vigtig. Lige så vigtigt er det derfor, at de voksne der er sammen med barnet, virker venlige, tryghedsskabende, genkendelige og forudsigelige i deres måde at være på, samtidig med at de er stabile og rummelige. Hverdagens struktur skaber de bedste forudsætninger for en tryg hverdag med størst mulig ro og en venlig, rar atmosfære, der er nødvendig for at barnet trives fra morgenstunden, gennem skole-og fritiden og frem til sengetid. Den ramme og struktur vi har om hverdagen på Orøstrand, medvirker til at give børnene den nødvendige forudsigelighed og tryghed, men er også en forudsætning for at barnet kan udvikle nye kompetencer og udvidde sit handlerepetiore.

Det fælles tredje

Vi arbejder med det fælles tredje som pædagogiske metode. At børn, unge og voksne laver sjove og spændende aktiviteter sammen, giver smil og gode oplevelser, der skaber relation og fælles historier. Fælles tredje oplevelser knytter bårnd mellem mennesker og skaber grobund gor udvikling af tillid og tro på eget værd og evner. Særligt vores længere ture, skaber fælles oplevelser og fortællinger, som vi kan referere til året rundt i det daglige pædagogiske arbejde. Vi understøtter et aktivt børneliv med mange gode oplevelser og ture spredt over hverdagen og over året.

Anerkendende tilgang

Alle har brug for at føle, fornemme og mærke, at andre mennekser vil én det godt, at man kan føle sig som del af et fællesskab og at man har positiv betydning for andre. Mange af de børn der flytter ind på Orøstrand, har ofte et maget lavt selvværd og ringe tillid til andre mennesker. Det er derfor vigtigt med markeret og tydelig bekræftelse fra os voksne, da mange af vores børn ofte har svært ved at aflæse og forstå andres hensigter og handlinger og derfor ofte misforstår andres hensigter. Bekræftelse, samtaler og støtte hjælper barnet til at finde forståelse, sammenhæng og den indre ro, der er meget betydningsfuld i forhold til barnets mulighed for at komme i udvikling og opbygge sociale kompetencer,  selvværd og selvtillid.

ICDP

Vi har altid arbejdet relations-orienteret og gennem en årrække har vi uddannet os i og arbejdet metodisk med udgangspunkt i et dialog-og kommunikationsværktøj, kaldet ICDP.

I 2012 besluttede vi at indføre en fælles, teoretisk baseret metode på Orøstrand. Valget faldt på den norsk-udviklede metode ICDP, International Child Development Programme, udformet af de to psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide, fordi den bygger både systematik og teori oven på vores nuværende praksis med omsorgsfulde og anerkendende relationer. Samtidig har metoden fokus på medarbejdernes adfærd og deres ansvar for, hvordan børnene agerer. Det er for os at se er den rigtige måde at skabe ønskede forandringer på (til forskel fra fx adfærdsregulerende metoder).

På Orøstrand arbejder vi med ICDP. Kernen i ICDP er en måde at arbejde med relationer mellem mennesker, hvad enten det er i en familie, en organisation eller i hele samfundet. Omsat til ”orøstrandsk” betyder det, at ICDP er en hjælp til at bevidstgøre både børn, forældre og medarbejdere om deres gensidige samspil på, så medarbejderne kan hjælpe børnene (og forældrene) med at finde de bedste løsninger på de udfordringer, de står over for

Alle pædagoger og lærere er blevet trænet og efteruddannet i ICDP. Både i den systemiske tilgang, der ligger bag ICDP’en, om, at man ikke kan lave om på mennesker, kun på det, vi tilbyder mennesket. I de otte forskellige samspilstemaer – eller måder at være i dialog på - der udgør ICDP’ens værktøjskasse. Og i de håndtegn, der er udviklet over dialogformerne, og som kan være kraftfulde kommunikationskanaler, der kan erstatte mange ord.

ICDP er godkendt som familiebehandlingsprogram i Socialstyrelsen. Orøstrand er den første danske behandlingsinstitution for børn og unge, der har besluttet, at ICDP skal gennemsyre hele organisationen. Du kan læse mere om ICDP på Dansk Center for ICDP http://danskcenterfor-icdp.dk

Otte måder at kommunikere på

De otte samspilstemaer er som sagt den værktøjskasse, som alle samspil – ord, kropssprog og handlinger – mellem voksne og børn på Orøstrand kan og skal inddeles i. Og man skal som professionel være både opmærksom og bevidst om, hvornår man bruger hvilke samspilstemaer eller måder at kommunikere på. Børnene på Orøstrand er blevet undervist i de otte temaer, så de også ved, hvordan medarbejderne arbejder – og så de selv kan tale med om, hvad der virker bedst i en bestemt situation.

De første fire temaer handler alle om, at medarbejderne i deres egen adfærd lægger grunden til, hvordan den følelsesmæssige relation med barnet udvikler sig.

  • Vis glæde for barnet
  • Se barnets initiativ – justér dig
  • Invitér barnet til samspil – lyt og svar
  • Giv barnet anerkendelse

De næste tre temaer handler om, hvordan man som medarbejder kan skabe mening og læring for barnet.

  • Fang barnets opmærksomhed – så I får en fælles oplevelse
  • Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelse og entusiasme
  • Fold barnets oplevelse ud – uddyb og forklar

Det sidste tema er den guidende/socialiserende/opdragende dialogform til situationer, hvor det er nødvendigt, at medarbejderen skaber og fastholder rammerne for barnet.

  • Skab rammerne. Tag barnet ved hånden og guid. Trin for trin.

Her kan du læse mere om de otte samspilstemaer

”Når en institution som Orøstrand bruger de otte samspilstemaer bevidst og systematisk, bliver ICDP rammen for både trivsel, læring og socialisering”. Centerchef og psykolog, Anne Linder, der har uddannet Orøstrands medarbejdere i ICDP.

Håndtegnene

ICDP er ikke en metode, der skal ligge i hjernen – alene. Den skal mindst lige så meget ligge i kroppen, så den kan kommunikeres ud på en menneskelig måde. Der findes derfor otte håndtegn – ét for hvert samspilstema – som medarbejdere og børn kan bruge, når et kropstegn virker bedre end ord. Det kan være i en situation, hvor barnet og den voksne ikke står tæt på hinanden, og man har brug for en visuel måde at kommunikere på – fx tværs gennem en gymnastiksal. Eller der kan være situationer, hvor et barn og en voksen på forhånd aftaler, at barnet i en given situation hjælpes bedre ved et stilfærdigt håndtegn end ved opmærksomhedsskabende ord.

Håndtegnene, der er udviklet af psykolog Anne Linder og tegnsprogskonsulent Henrik Mors fra Dansk Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation kan ses på Dansk Center for ICDP’s hjemmeside

Fokus på netværket

Vi er som medarbejdere på Orøstrand klar over, at vi har børnene og de unge ”til låns”, og at deres fremtid ligger i deres egne netværk, både i deres (udvidede) familie, hos deres kammerater og/eller hos chefen i det lokale supermarked, hvor de har fritidsjob. Som medarbejdere skal vi hjælpe børnene med enten at skabe eller genskabe deres eget netværk, så de har stabile, langvarige og forskelligartede relationer, de kan bygge på, når de flytter fra os igen.

Vi har i vores måde at arbejde på fået inspiration hos den irske professor Robbie Gilligan, der har udviklet to begreber - bonding og bridging - til at beskrive netværkets betydning for, at anbragte unge kan trives og udvikle sig på den lange bane. Bonding er de dybe relationer, som børnene skal suge følelsesmæssig næring af resten af livet. Bridging er mere overfladiske men lige så vigtige relationer, som skal hjælpe dem med at realisere deres potentiale ude i samfundet

Når et barn flytter ind hos os, ligger der i handleplanen fra kommunen et netværkskort, der beskriver barnets netværk. Ved indskrivningsmødet drøfter vi netværkskortet og vil ofte også med forældrenes hjælp udvide kortet til at omfatte flere omsorgspersoner. Undervejs i barnets tid hos os, taler vi om de omsorgspersoner, der står på kortet og hjælper barnet til at udvikle relationerne med fx en far, en faster eller en gammel skolekammerat. I vores drøftelser med barnet hjælper vi det til at blive bevidst om, hvilke relationer, det har, og hvad relationerne betyder for barnet. Hvis der er gamle konflikter i relationerne, hjælper vi med at få løst op for disse.

”Vi har en stor opmærksomhed på, at vi medarbejdere ikke skal være de primære i barnets liv. Hverken ift. forældrene eller andre. Her skal vi træde tilbage og lade andre komme til”. Stedfortræder og faglig leder på Orøstrand, Lene Benn.

Vi er samtidig meget bevidste om, at barnet – i sit eget tempo men med et lille skub fra os – skal have relationer uden for Orøstrand. At det – hvis det kan – skal gå i skole på Orø Skole eller i Holbæk. At det skal dyrke fritidsinteresser og få kammerater uden for Orøstrand. Og at det skal hjælpes til at invitere venner og veninder til at komme på besøg hos os.

Hvis du vil læse mere om bonding og bridging, er her to artikler:

opdyrkning-af-netvaerk-for-doegnanbragte-boern-og-unge

”Hjælp børnene og de unge med at skabe varige relationer i deres egne netværk. Og hold jer selv

i baggrunden”. Artikel i Socialrådgiveren 04/2013 s. 22.

Litteratur:
Hundeide, K. (2003): “Barns livsverden: Sosiokulturelle rammer for barns utvikling”, Cappelen Akademisk Forlag.
Hundeide, K. (2004): “Relationsarbejde i institution og skole”, Dafolo Forlag.
Linder, Anne (2013): “Inklusion gennem pædagogisk relationsarbejde”, Dansk center for ICDP.
Linder, Anne (2010): “Det ved vi om pædagogisk relationsarbejde”, Dafolo.
Ørsted Andersen, F, Linde, K.Ø. og Højfeldt, G. (2010): ICDP-indsatser i hverdagens skolepraksis på Charlotteskolen, Vejle. (Forskningsrapport)
“Mange Måder At Lære På” (Forskningsrapport)